Tuesday, August 7, 2018

Uge 32 - Sommerferien er forbi

Montagearbejdet er genoptaget

Efter et par ugers ferie med minimale fremskridt på byggepladsen er der i denne uge kommet gang i arbejdet igen. Som det fremgår af nedenstående billeder er man i gang med at montere tribune elementer på langsiden over mod omklædningsrummene. Første billede er fra mandag i uge 32, de bærende betonbjælker er placeret. Klik på billederne for at se dem i større opløsning.

Det næste billede er fra tirsdag, man ser at de første tribune elementer nu er på plads


Nedenfor endnu en sammenligning mandag vs tirsdag:




Fra i mandags - bemærk hvordan der i midten af tribunen er færre trin end mod svingene - der skal være pladstil spillerbænkene.

På hovedlangsiden venter man på at få monteret de første elementer.

Bemærk konturerne på rummene i stueetagen i forgrunden - dette bliver toiletområdet under den gule mur på den nye endetribune.

Tirsdag ser man så tydeligere at der er lavet plads til spillerbokse. Bemærk hullerne i tribunen, her vil spillerne komme på banen i fremtiden.



På billedet nedenfor ses hvordan de gamle fundamenter bruges sammen med de nye beton elementer. Bemærk stålbjælken til højre, der understøtter en ny betonbjælke, sandsynligvis for at lave plads til de førnævnte åbninger i tribunen.

Mandag eftermiddag ankom tirsdagens elementer - klar til montage:

Hvis man kigger godt efter på nedenstående billede vil man kunne se den gamle rulleport igennem åbningen på tribunen. Her vil is-maskinen fortsætte med at komme på banen. Nu er hullet blot i udebaneenden i stedet for midt i den gule mur.

Et sidste blik fra atletikstadion, kranen får nok at lave i den kommende tid.
 

Imens, i Hal 2, er man så småt gået i gang med at bygge stillads, så hallen er klar til at tage imod publikum til starten på grundspillet.


Og det ser ud til at de vigtigste komponenter er klar...
Det var alt for denne uge - vi holder øje med byggeriet og vender tilbage med en update næste uge.

1 comment:

  1. How To Make Money With Online Casinos - WorkTOMAKAY
    How To Make Money With Online Casinos - The best way to make money online Money is the 샌즈카지노 easiest way to make money at งานออนไลน์ an online casino. 메리트카지노총판

    ReplyDelete

Uge 07 - Slutspurten er sat ind.

Sæder, Bander og Skærme Aktivitetsniveauet er fortsat højt på Gl. Vardevej, og som nogen måske har set på fanklubbens facebookside, så ...