Thursday, August 16, 2018

Uge 33 - Begge langsider på plads


På Gl. Vardevej sker der ting og sager i denne uge - Mobilkranen er blevet færdig på vestsiden og er rykket om i mellemrummet mellem Blue Water Arenas lounge bygning og Is arenaen. Nærmere bestemt lige der, hvor den fremtidige lounge bygning skal være.

Man kan nu begynde at forestille sig hvordan adgangsforholdene bliver - her ser man trinnene op fra hovedindgangen og rundt på tribunens mellemniveau, hvorfra man kan fordele sig rundt i hele arenaen.


 Ved Blue Water Arena gør man klar til loungens fremtidige fundamenter, der går stadig lidt før den del af byggeriet tager form.

Et kig på det fremtidige indgangsområde fra den anden side. Bemærk vægelementerne, der nu har lukket de gamle fundamenter helt inde.

På den modsatte side er der kommet yderligere tribuneelementer på siden sidste uge, samt midlertidige hegn. Her ser man også tydeligt både nye og gamle konstruktionsdele i forgrunden.

Et par kig fra stadionhallen ind i hallen. Langsiden med spillerbokse samt adgang fra omklædningsrummene ses tydeligt.

I forgrunden ser man at der nu er blevet støbt gulv i toiletområdet under den gule mur. Til venstre ses hovedtribunens nedre del. Som nævnt tidligere vil størstedelen af tilskuerne komme ind midt på denne tribune og fordele sig rundt i arenaen.


Under den nye tribune etableres diverse depoter og toiletfaciliteter mens udskænkningsstederne ifølge de oprindelige planer vil blive placeret rundt langs siderne på fordelings niveauet.

Et kig ind fra is-niveau. Den højre tribune og endetribunen bliver ikke højere, mens der etableres en hævet tribune hængende over hovedtribunen på den østlige (venstre) tribune.

Puslespillet tager således form, elementmontagen for denne fase fortsætter indtil uge 37, jeg vil forsøge at komme med ugentlige opdateringer i denne periode, hvor der sker meget rent visuelt.


Omme ved indgangen til hal 2 er man ved at gøre klar til sæsonstart, med hvad der formodes at blive et fan-telt.
Inde i Hal 2 arbejdes der på højtryk for at få stillads tribunerne klar til sæsonstart, her følger et par billeder derfra.

Som det ses etableres der en hævet balkon op mod sidevæggen af hallen.

Foran etableres der 4 trin på stillads.

Under balkonen er der fordelingsgang til stilladstribunen. Det minder næsten om den gamle skøjtehal.

Udsynet fra næstnederste trin (jeg er lige knap 175 cm høj)

Det var alt for denne omgang, vi ses måske i skøjtehallen til træningskamp og tribunetest fredag?

Tuesday, August 7, 2018

Uge 32 - Sommerferien er forbi

Montagearbejdet er genoptaget

Efter et par ugers ferie med minimale fremskridt på byggepladsen er der i denne uge kommet gang i arbejdet igen. Som det fremgår af nedenstående billeder er man i gang med at montere tribune elementer på langsiden over mod omklædningsrummene. Første billede er fra mandag i uge 32, de bærende betonbjælker er placeret. Klik på billederne for at se dem i større opløsning.

Det næste billede er fra tirsdag, man ser at de første tribune elementer nu er på plads


Nedenfor endnu en sammenligning mandag vs tirsdag:




Fra i mandags - bemærk hvordan der i midten af tribunen er færre trin end mod svingene - der skal være pladstil spillerbænkene.

På hovedlangsiden venter man på at få monteret de første elementer.

Bemærk konturerne på rummene i stueetagen i forgrunden - dette bliver toiletområdet under den gule mur på den nye endetribune.

Tirsdag ser man så tydeligere at der er lavet plads til spillerbokse. Bemærk hullerne i tribunen, her vil spillerne komme på banen i fremtiden.



På billedet nedenfor ses hvordan de gamle fundamenter bruges sammen med de nye beton elementer. Bemærk stålbjælken til højre, der understøtter en ny betonbjælke, sandsynligvis for at lave plads til de førnævnte åbninger i tribunen.

Mandag eftermiddag ankom tirsdagens elementer - klar til montage:

Hvis man kigger godt efter på nedenstående billede vil man kunne se den gamle rulleport igennem åbningen på tribunen. Her vil is-maskinen fortsætte med at komme på banen. Nu er hullet blot i udebaneenden i stedet for midt i den gule mur.

Et sidste blik fra atletikstadion, kranen får nok at lave i den kommende tid.
 

Imens, i Hal 2, er man så småt gået i gang med at bygge stillads, så hallen er klar til at tage imod publikum til starten på grundspillet.


Og det ser ud til at de vigtigste komponenter er klar...
Det var alt for denne uge - vi holder øje med byggeriet og vender tilbage med en update næste uge.

Uge 07 - Slutspurten er sat ind.

Sæder, Bander og Skærme Aktivitetsniveauet er fortsat højt på Gl. Vardevej, og som nogen måske har set på fanklubbens facebookside, så ...